Målområde
Målområdet er det område, som dine glukoseværdier skal være inden for. I appens grafer vises målområdet som et grønt område.
Målområdet kan variere for den enkelte person. Tal med sundhedspersonalet om indstillingerne af dit individuelle målområde.
BEMÆRK
Værdier inden for målområdet udløser ikke alarmer eller notifikationer.
BEMÆRK
Værdierne for det tilladte målområde kan påvirkes af indstillingerne for din glukosealarm. Hvis din alarm for lavt glukoseniveau f.eks. er indstillet til en bestemt grænse, kan du ikke sænke den nedre værdi for dit målområde uden at sænke grænsen for din alarm for lavt glukoseniveau.
For at konfigurere dit målområde skal du gøre følgende:
- Tryk på Menu.
- Tryk på Målområde.
- Indtast de øvre og nedre værdier for dit målområde.
Hvis din måleenhed er indstillet til mg/dL:
- Den standardmæssige øvre målværdi er 180 mg/dL (du kan indtaste en værdi mellem 90 mg/dL og 300 mg/dL).
- Den standardmæssige nedre målværdi er 70 mg/dL (du kan indtaste en værdi mellem 60 mg/dL og 140 mg/dL).
Hvis din måleenhed er indstillet til mmol/L:
- Den standardmæssige øvre målværdi er 10,0 mmol/L (du kan indtaste en værdi mellem 5,0 mmol/L og 16,7 mmol/L).
- Den standardmæssige nedre målværdi er 3,9 mmol/L (du kan indtaste en værdi mellem 3,3 mmol/L og 7,8 mmol/L).
- Tryk på Gem.