Om denne brugsanvisning

For at lære alle funktionerne i appen at kende skal du læse instruktionerne omhyggeligt. Hvis appen ikke fungerer som forventet, skal du se fejlfindingsafsnittet i denne brugsanvisning. Hvis du stadig ikke kan finde det, du søger efter, skal du kontakte kundeservice.

Denne brugsanvisning fremhæver følgende oplysninger på en særlig måde:

 
ADVARSEL

En ADVARSEL angiver en forventelig alvorlig risiko.

 
FORHOLDSREGEL

En FORHOLDSREGEL beskriver en foranstaltning, du skal tage, for at bruge produktet sikkert og effektivt eller for at forhindre beskadigelse af produktet.

 
BEMÆRK

BEMÆRK indeholder nyttige oplysninger og tip.

Denne brugsanvisning indeholder alle de oplysninger, instruktioner og tekniske data, som er nødvendige for at bruge appen og sensoren. For oplysninger om og instruktioner i påføring af sensoren ved at bruge sensorapplikatoren henvises der til det pakningsindlæg, der fulgte med Accu-Chek SmartGuide enheden.