Sådan påfører du din sensor
BEMÆRK
Du skal først installere en app, der er kompatibel med din sensor, på din mobile enhed.
Download appen ved at scanne QR-koden på emballagen ved hjælp af kameraet på din mobile enhed.
- Hold enheden oprejst. Bemærk forseglingstappen (A). Den hvide sensorapplikator (C) er øverst. Det blå drejelåg (B) er nederst.
- Vælg et påføringssted (D) på bagsiden af din højre eller venstre overarm: Hvis der er hår på påføringsstedet, skal det barberes. Vask påføringsstedet for at rense huden. Desinficer påføringsstedet med en spritserviet, og lad huden tørre helt. Undgå nyligt anvendte påføringssteder og ar, strækmærker, leverpletter, knuder og blodkar. Påføringsstedet skal være mindst 7,5 cm fra insulininjektionssteder.
- Træk forseglingstappen (A) lidt ud. Hvis forseglingstappen allerede har været åbnet før brug, skal enheden kasseres, og en ny skal tages i brug.
- Tryk ikke på enheden. Drej det blå drejelåg på den hvide sensorapplikator for at åbne den sterile barriere. Du kan mærke en let modstand og høre en knæklyd. Træk det blå drejelåg væk fra den hvide sensorapplikator. Undgå at røre nålen indeni. Når det blå drejelåg har været taget af, må det ikke sættes på igen.
- BEMÆRK
Gem den 6-cifrede PIN-kode på drejelåget på et sikkert sted for at forhindre andre personer i at få adgang til den. PIN-koden er påkrævet for at pardanne din sensor med appen. Du skal også bruge PIN-koden ved pardannelse med en anden mobil enhed. Hvis du kasserer det blå drejelåg, før sensoren udløber, skal du sørge for at den 6-cifrede PIN-kode ikke kan læses. Dette reducerer risikoen for, at en anden person kan pardanne din sensor med deres mobile enhed.
- Placer den desinficerede arms hånd på den modsatte skulder. Det er med til at stramme huden.
- Ræk ind under din arm, og placér den hvide sensorapplikator på påføringsstedet. Undgå at røre den indre del. Hold den hvide sensorapplikator i det udvendige kabinet som vist på billedet. Sørg for, at hele bunden af applikatoren holdes fladt mod din hud.
- Tryk fast ned for at påføre sensoren.
- Fjern den hvide sensorapplikator i samme retning uden at dreje eller vrikke den. Stryg fast hen over hæfteplasteret med fingeren for at sikre, at det sidder ordentligt fast.
- BEMÆRK
Sensorapplikatoren kan normalt fjernes nemt. Hvis det er svært at fjerne sensorapplikatoren, skal du trykke den fast ned igen og forsøge at fjerne den.
- Sensoren er nu klar til at blive pardannet med appen på din mobile enhed. Følg instruktionerne i appen for at pardanne og kalibrere din sensor.
BEMÆRK
- Efter påføring af en ny sensor skal du pardanne den med appen inden for 30 minutter. Efter 30 minutter vil sensoren bruge længere tid på pardannelse for at spare på batterieffekten. Sensoren skal også pardannes med appen inden for 30 minutter efter en afbrydelse af forbindelsen.
- Sensoren skal være aktiv i en vis periode, før CGM-værdierne vises, og kalibreringen er mulig. Dette kaldes opvarmningstid.